Tidligere koncerter

Her er et overblik over korets aktiviteter de sidste år:

Allehelgenskoncerter

Køge kirke, Søndag d. 29. oktober 2023 kl. 19.30 og

Bjæverskov kirke, torsdag d. 2. november 2023 kl. 19.30


Koncerterne har to temaer. Dels allehelgenstemaet og dels er det en aftenkoncert med

aftensange.


Allehelgensaften, som rent faktisk er d. 1. november, er en aften, hvor man i den kristne tro mindes de døde, både dem man hver især selv har mistet og alle dem, som gennem generationer har ført den kristne trovidere – bl.a. helgener og apostle.


Derfor indeholder koncerterne også kormusik, der behandler centrale kristne emner såsom død, opstandelse og det evige liv. Emner, der har givet inspiration til vidunderlig musik af store klassiske korkomponister gennem tiderne – og ikke mindst J.S.Bach, der er rigt repræsenteret i

koncertprogrammet. Men der er også musik af bl.a. Mozart og af den ungarske komponist, Lajos Bardos.


Men det er også en koncert med stemningsfulde aftensange påprogrammet.

Her synger DaCapo kormusik af bl.a. Johannes Brahms, Carl Nielsen og Mogens Jermin Nissen med smukke tekster af danske og udenlandske forfattere.


I koncerten medvirker desuden sopransolist, saxofonist, bassist og pianist/organist, der alle har selvstændige solo-indslag i løbet afkoncerten.


Der er lagt op til to smukke aftenkoncerter i Køge og Bjæverskov kirker.


Der er gratis adgang til koncerterne.


Julekoncert i Ølby Kirke.

Lørdag d. 10. december,2022 kl. 16.00:

DaCapos traditionsrige julekoncert.


I år bl.a. med et udpluk af smukke korsatser og sopran-arier fra Händels Messias.


Medvirkende: Sopran, Charlotte Withen og pianist, Nikolaj Skaaning.

Gratis adgang.


Julekoncerter i Holmens Kirke og Johanneskirken

Mandag d. 12. december 2022 kl. 20.00 og

søndag d. 18. december 2022 kl. 16.00:

Julekoncerter i Holmens kirke samt Johanneskirken på Nørrebro sammen med Diaboluskoret og Concord Brassband.


”Engelsk/ Dansk Jul”

Billetter på 31 43 03 20


Forårskoncert

Boholte kirke søndag d. 30. april 2023 kl. 16


DaCapo fremfører korværket: "Josefs drømme" med musik af John Høybye og tekster af Johannes Møllehave.


Mmennesket har brug for drømme og kunst. For uden drømme og kunst går folket til grunde. Dette budskab formidles gennem historien om drømmeren (og kunstneren?) Josef, der redder hele verden fra sult og undergang.


Desuden fremføres også en række danske og udenlandske forårssange.



Køge-korenes forårskoncert

Tirsdag d. 2. maj 2023 kl. 19.00

Medvirken i den årlige fælleskoncert for alle Køgeskor på Køge Gymnasium